Våre produkter

Brød af spiret korn, sundhedseffekter?

Eva Lydeking-Olsen, Optimal Næring, december 2012

(utdrag)

Konklusion

Brød af spiret korn er anvendeligt til alle mennesker, der tåler brød af korn, idet det i almindelighed vil give:

1. Et gunstigt blodsukkerrespons, sammenlignet med andre brød, i form af en mere moderat stigning i blodsukkeret og en lavere peak-værdi, efter måltidet. Dette placerer brød af spiret korn i en betydeligt lavere glycæmisk klasse (se Bilag 2)end almindeligt brød og derfor er det en af mange brikker, i den langsigtede forebyggelse af flere af de store folkesygdomme: Diabetes type II, fedme, overspisning og medfølgende inflammatoriske skavanker, herunder diverse smertetilstande og hjerte-karsygdomme.

2. En større grad af mæthed og mindre sultfølelse, mindre lyst at ”spise ekstra” imellem måltiderne. Dette er gunstigt ift både den enkeltes helbred: Kun spise det nødvendige, mindre oxidativt stress, opnå større tilfredshed; og i forhold til omverdenen i form af fx en jord-til-bord-analyse af den samlede indvirkning på miljøet. Der vil også umiddelbart kunne ses en gunstig effekt hos de mange mennesker der har et ustabilt blodsukker, reaktiv hypoglykæmi og dermed ses forbedringer i humør-stabilitet, koncentrationsevne under indlæring, mere stabil energi under sportsudøvelse og anden fysisk aktivitet.

3. Brød af spiret korn kan vise sig lettere fordøjeligt for mennesker med en række forskellige typer fordøjelsesbesvær, som ikke lige falder i klassen glutenintolerans (coliaki eller non-coliaki) eller egentlig allergi.

4. Der findes typer af overfølsomhed, der pt ikke kan klassificeres efter den involverede fysiologiske mekanisme og praksis viser at nogen af disse mennesker kan tåle brød af spiret korn, selvom de ikke tåler brød af almindeligt mel. 

Totalsum:
    Til kassen